Unge stemmer skal sætte AFTRYK

AFTRYK er et initiativ, der skal inddrage unge i arbejdet med at skabe bedre trivsel for unge.

I AFTRYK arbejder unge med et konkret emne, der har betydning for deres hverdag og i sidste ende, hvordan de har det. De unge nytænker, gentænker og kommer med konkrete forslag til, hvordan rammer, som voksne sætter for unges liv, kan forbedres. Og relevante aktører inddrages for, at perspektiverne bæres videre og forhåbentlig bliver til egentlige AFTRYK.
 
Unge har vigtige ting på hjertet, som kan være med til at forbedre deres hverdag. Med AFTRYK er det ambitionen ikke kun at lytte til unges stemmer, men at bidrage til, at deres ideer bliver til virkelighed. For flere unge skal føle, at de hører til, og at de er en del af et trygt fællesskab.

AFTRYK 2024: Handling bag unges ord

At gå fra skole til en ungdomsuddannelse er ikke bare nye skridt i en ny skolegård. Det er nye omgivelser, nye fag, nye lærere og ikke mindst nye klassekammerater. På mange ungdomsuddannelsesinstitutioner er introforløb, navneleg og ryste sammen-aktiviteter en del af de nye elevers første uger. Alligevel peger over halvdelen af 16-19-årige på, at skole- eller uddannelsesskift kan medvirke til følelsen af ensomhed.

Blandt andet derfor har Mary Fonden i løbet af 2024 inviteret omkring 100 unge i forskellige dele af landet til at komme med deres konkrete forslag til, hvad voksne kan ændre for at skabe en bedre overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Det er blevet til fem konkrete AFTRYK, som ifølge de unge kan være med til at skabe tryggere fællesskaber og bedre trivsel i overgangen.

”Det er mærkeligt, at de voksne
aldrig har spurgt os, når det handler
om os.”– Ung fra ungeværksted i Struer

AFTRYK 1
AFTRYK 1: Drop jeres introforløb
At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort. Derfor spiller introforløbet en stor rolle, men mange oplever det som for kort og overfladisk. Vi har brug for, at det prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig. Et godt introforløb giver tid til at lære skolen, lærerne og klassekammerater at kende. Det skal gentænkes, og elever bør være med til at forme det.
AFTRYK 2
AFTRYK 2: Alle skal med
Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid. Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Skolen skal skabe en kultur, hvor alle inkluderes.
AFTRYK 3
AFTRYK 3: Start intro før intro
“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Men mange af os er mere usikre end spændte. Får vi venner, og kan vi følge med i undervisningen? Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.
AFTRYK 4
AFTRYK 4: Man bliver ikke venner på to uger
Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men vi har brug for, at arbejdet med at udvikle relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret hele skoleåret som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.
AFTRYK 5
AFTRYK 5: Hvis I spørger, så lyt!
For os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt. Det er ikke os alle, der har lyst til at stille os frem, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.