AFTRYK 2024
Ungdomslivets skift har stor betydning for den enkelte. Et af dem er overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Gode overgange er centrale for, at unge har det godt, og derfor sætter AFTRYK fokus på overgange i 2024.
Elever fra 10. klasse og ungdomsuddannelser i forskellige dele af landet har bidraget med deres perspektiver på, hvad voksne skal ændre for at gøre det bedre. Det er blevet til fem AFTRYK, som ifølge de unge kan være med til at skabe tryggere fællesskaber og bedre trivsel i overgangen.
Ændringerne sker dog kun, hvis voksne gør mere end at lytte til unges ideer og forslag. For at unges stemmer reelt sætter AFTRYK kræver det, at relevante aktører i skole- og uddannelsessektoren tager AFTRYKKENE til sig og ønsker at gøre en forskel.
Dyk ned i de fem AFTRYK herunder og bliv klogere på de unges erfaringer, ideer og løsninger.
Elever fra 10. klasse og ungdomsuddannelser i forskellige dele af landet har bidraget med deres perspektiver på, hvad voksne skal ændre for at gøre det bedre. Det er blevet til fem AFTRYK, som ifølge de unge kan være med til at skabe tryggere fællesskaber og bedre trivsel i overgangen.
Ændringerne sker dog kun, hvis voksne gør mere end at lytte til unges ideer og forslag. For at unges stemmer reelt sætter AFTRYK kræver det, at relevante aktører i skole- og uddannelsessektoren tager AFTRYKKENE til sig og ønsker at gøre en forskel.
Dyk ned i de fem AFTRYK herunder og bliv klogere på de unges erfaringer, ideer og løsninger.
AFTRYK 1
AFTRYK 1: Drop jeres introforløb
At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort. Derfor spiller introforløbet en stor rolle, men mange oplever det som for kort og overfladisk. Vi har brug for, at det prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig. Et godt introforløb giver tid til at lære skolen, lærerne og klassekammerater at kende. Det skal gentænkes, og elever bør være med til at forme det.
AFTRYK 2
At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort. Derfor spiller introforløbet en stor rolle, men mange oplever det som for kort og overfladisk. Vi har brug for, at det prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig. Et godt introforløb giver tid til at lære skolen, lærerne og klassekammerater at kende. Det skal gentænkes, og elever bør være med til at forme det.
AFTRYK 2: Alle skal med
Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid. Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Skolen skal skabe en kultur, hvor alle inkluderes.
AFTRYK 3
Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid. Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Skolen skal skabe en kultur, hvor alle inkluderes.
AFTRYK 3: Start intro før intro
“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Men mange af os er mere usikre end spændte. Får vi venner, og kan vi følge med i undervisningen? Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.
AFTRYK 4
“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Men mange af os er mere usikre end spændte. Får vi venner, og kan vi følge med i undervisningen? Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.
AFTRYK 4: Man bliver ikke venner på to uger
Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men vi har brug for, at arbejdet med at udvikle relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret hele skoleåret som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.
AFTRYK 5
Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men vi har brug for, at arbejdet med at udvikle relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret hele skoleåret som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.
AFTRYK 5: Hvis I spørger, så lyt!
For os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt. Det er ikke os alle, der har lyst til at stille os frem, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.
For os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt. Det er ikke os alle, der har lyst til at stille os frem, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.
Processen bag AFTRYK 2024
Arbejdet med de fem aftryk begyndte i foråret 2024, hvor Mary Fondens Ungepanel delte deres erfaringer og perspektiver på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser.
Ungepanelets input dannede grundlaget for et efterfølgende udviklingsværksted med aktører fra skole- og uddannelsessektoren og elevorganisationer med fokus på de rammer og forhold, der præger overgangen.
Indsigterne førte til ungeværksteder i forskellige dele af landet, hvor elever fra 10. klasse og forskellige ungdomsuddannelser udviklede ideer og løsninger til, hvordan overgange kan styrkes og forbedres.
Ungepanelets input dannede grundlaget for et efterfølgende udviklingsværksted med aktører fra skole- og uddannelsessektoren og elevorganisationer med fokus på de rammer og forhold, der præger overgangen.
Indsigterne førte til ungeværksteder i forskellige dele af landet, hvor elever fra 10. klasse og forskellige ungdomsuddannelser udviklede ideer og løsninger til, hvordan overgange kan styrkes og forbedres.