Aftryk 1

Drop jeres introforløb

Introforløbet varer ofte kun få dage, men det har stor betydning for vores skoletid. At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort.

Mange af os oplever desværre introforløbet som for kort og overfladisk – noget, der bare skal overstås, før undervisningen starter. Vi har brug for, at introforløbet prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig.

Det gode introforløb giver tid til at lære både klassekammerater, lærere, fag og skolen at kende. Selv banale ting som skolens lokationer og fagenes opbygning er vigtige for at føle sig tryg. Vi er på udebane og har brug for, at det hurtigt bliver en hjemmebane. For at turde række hånden op og være åbne over for nye klassekammerater, skal vi føle os trygge og have tillid til både lærere og klassekammerater.

Introforløbet skal gentænkes og prioriteres højere – og elever, der har været igennem det, bør inddrages i at skabe et bedre forløb.

Eksperten siger

”Mange unge oplever introaktiviteterne som konstruerede og hektiske, og fra den ene dag til den anden møder de en anderledes striks og rutinepræget hverdag. Formålet med introforløb er at skabe samhørighed, men kortvarige aktiviteter opbygger ikke ægte tilhør. Det kræver en hverdag, der giver mening. Problemet opstår, når voksne adskiller det sociale og faglige, selvom de er uadskillelige. Unge er eksperterne, vi bør inddrage for at forbinde det sociale og faglige på en meningsfuld måde.”

– Helle Rabøl Hansen, cand.jur., ph.d., forsker i trivsel

AFTRYK 1: Drop jeres introforløb
At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort. Derfor spiller introforløbet en stor rolle, men mange oplever det som for kort og overfladisk. Vi har brug for, at det prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig. Et godt introforløb giver tid til at lære skolen, lærerne og klassekammerater at kende. Det skal gentænkes, og elever bør være med til at forme det.

AFTRYK 2: Alle skal med
Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid. Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Skolen skal skabe en kultur, hvor alle inkluderes.

AFTRYK 3: Start intro før intro
“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Men mange af os er mere usikre end spændte. Får vi venner, og kan vi følge med i undervisningen? Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.

AFTRYK 4: Man bliver ikke venner på to uger
Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men vi har brug for, at arbejdet med at udvikle relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret hele skoleåret som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.

AFTRYK 5: Hvis I spørger, så lyt!
For os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt. Det er ikke os alle, der har lyst til at stille os frem, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.