Aftryk 2

Alle skal med

Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid.

Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Men det ændrer ikke på, at vi alle har brug for at være en del af et fællesskab. Vi prøver tit at invitere alle med, men det er altså svært at gøre selv. Derfor har vi brug for skolen og lærernes hjælp, og vi har brug for sociale rammer, hvor alle inkluderes, og ingen træder tilbage.

Skolen er nødt til aktivt at arbejde for at skabe en kultur, hvor der er plads til alle personlighedstyper, og hvor fællesskabet er åbent for alle.
“

Hvis man har en svær overgang, så kan man have svært ved at hvile i klassen. Når man har et arrangement med faste rammer, så ved man, hvad man skal gøre – så har man en rolle. Det gør det nemmere for sådan en ung at komme til sådanne arrangementer.

– Ung fra ungeværksted i Esbjerg
“

Hvis der er nogle, der kender hinanden i en ny klasse, kan det godt sende et signal til resten. Det kan gøre en usikker, hvis man ikke føler, man er med på samme måde eller en del af fællesskabet.

– Ung fra ungeværksted i Roskilde
“

Jeg er nok den, der melder mig fra, fordi min klasse har en stor ryge- og drikkekultur. Jeg kan ikke tåle nikotin, og jeg kan ikke lide at drikke. Derfor tror jeg, at de føler, at jeg melder mig meget ud, og jeg har svært ved at komme ind i det.

– Ung fra ungeværksted i Esbjerg

Eksperten siger

”Mange unge er gode til at mestre de koder og normer, som er vigtige for at få og bibeholde en plads i fællesskaberne. Men der er også unge, der oplever at stå i periferien eller helt uden for fællesskaberne. Og for nogle er det en position, der gentager sig igen og igen, selvom de fx skifter skole eller starter på en ungdomsuddannelse. De oplever gang på gang at tabe kampen om at få en plads i fællesskaberne.”

– Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning

AFTRYK 1
AFTRYK 1: Drop jeres introforløb
At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort. Derfor spiller introforløbet en stor rolle, men mange oplever det som for kort og overfladisk. Vi har brug for, at det prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig. Et godt introforløb giver tid til at lære skolen, lærerne og klassekammerater at kende. Det skal gentænkes, og elever bør være med til at forme det.
AFTRYK 2
AFTRYK 2: Alle skal med
Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid. Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Skolen skal skabe en kultur, hvor alle inkluderes.
AFTRYK 3
AFTRYK 3: Start intro før intro
“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Men mange af os er mere usikre end spændte. Får vi venner, og kan vi følge med i undervisningen? Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.
AFTRYK 4
AFTRYK 4: Man bliver ikke venner på to uger
Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men vi har brug for, at arbejdet med at udvikle relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret hele skoleåret som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.
AFTRYK 5
AFTRYK 5: Hvis I spørger, så lyt!
For os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt. Det er ikke os alle, der har lyst til at stille os frem, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.