Aftryk 3

Start intro før intro

“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Og vi håber, at de får ret.

Men så høje forventninger kan føles uoverskuelige, og mange af os er mere usikre end spændte inden første skoledag. Passer vi ind, får vi venner, kan vi følge med i undervisningen? Oveni det kommer, at de første dage er fyldt med praktiske ting. Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Det kan være gennem møder med elever på skolen, at hilse på kommende klassekammerater, rundvisninger eller videoer af skolen.

Hvis vi føler os klædt på, har vi bedre overskud og mere selvtillid, når introforløbet begynder. Det kan gøre forskellen, når vi skal lære nye mennesker at kende. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.

Eksperten siger

”Jeg tror ikke, vi er gode nok til at møde unges behov for tryghed i de her overgange. Et eksempel er, når unge forud for studiestart søger efter kommende klassekammerater på sociale medier, og uddannelsernes svar bliver at skjule klasselisterne. Selvom der kan være gode grunde til det, løser det ikke behovet for “før-start-tryghed”. Der er god grund til at lade sig inspirere af unges tanker om det her emne, så deres behov bliver mødt af nye muligheder fremfor begrænsninger.”

– Helle Rabøl Hansen, cand.jur., ph.d., forsker i trivsel

AFTRYK 1: Drop jeres introforløb
At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort. Derfor spiller introforløbet en stor rolle, men mange oplever det som for kort og overfladisk. Vi har brug for, at det prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig. Et godt introforløb giver tid til at lære skolen, lærerne og klassekammerater at kende. Det skal gentænkes, og elever bør være med til at forme det.

AFTRYK 2: Alle skal med
Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid. Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Skolen skal skabe en kultur, hvor alle inkluderes.

AFTRYK 3: Start intro før intro
“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Men mange af os er mere usikre end spændte. Får vi venner, og kan vi følge med i undervisningen? Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.

AFTRYK 4: Man bliver ikke venner på to uger
Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men vi har brug for, at arbejdet med at udvikle relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret hele skoleåret som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.

AFTRYK 5: Hvis I spørger, så lyt!
For os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt. Det er ikke os alle, der har lyst til at stille os frem, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.