Aftryk 4

Man bliver ikke venner på to uger

Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men lige meget hvordan introforløbet er sat sammen, er en eller to uger ikke nok til, at vi kan skabe stærke venskaber og trygge relationer i klassen eller på årgangen.

Vi har brug for, at arbejdet med at udvikle og udbygge relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret gennem hele skoleåret og betragtes som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.

Sæt barren for sociale aktiviteter og trivselsarbejde gennem skoleåret langt højere.
“

Det gik meget hurtigt fra tre dages intro og så direkte til skole. Det er altså svært at lære hinanden ordentligt at kende på tre dage. Det kunne godt spredes lidt mere ud.

– Ung fra ungeværksted i Roskilde
“

Vi har alle manglet noget efter introforløbet. I vores klasse var vi næsten den samme grundforløbsklasse, bortset fra tre nye. Men det er svært at få de tre nye ind, for man bliver ikke bare lige venner med nogen i danskundervisningen. Det giver de tre nyes sidemakkere en ret stor opgave.

– Ung fra ungeværksted i Struer
“

De sociale arrangementer lå de første to uger, men jeg startede senere på min uddannelse, så jeg missede dem. Jeg blev bare skubbet ind i en klasse, og her var der kun undervisning. Det var ikke helt nemt.

– Ung fra ungeværksted i Esbjerg

Eksperten siger

”Gå sammen to og to kunne man sige til de generationer af unge, der voksede op med gadens leg som en vigtig øvearena i forhold til udviklingen af sociale navigationskompetencer. I dag er gadens analoge fællesskaber i vid udstrækning blevet afløst af asynkront samvær foran skærme, og vi skal derfor være mere ambitiøse i forhold til den analoge arena, som et klasserum også udgør. Hvis vi vil have alle med i fællesskabet, kræver det, at vi systematisk arbejder med at udvikle elevernes relationelle kompetence under hele ungdomsuddannelsen.”

– Søren Østergaard, ph.d., ungdomsforsker tilknyttet Center for Ungdomsstudier

AFTRYK 1
AFTRYK 1: Drop jeres introforløb
At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort. Derfor spiller introforløbet en stor rolle, men mange oplever det som for kort og overfladisk. Vi har brug for, at det prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig. Et godt introforløb giver tid til at lære skolen, lærerne og klassekammerater at kende. Det skal gentænkes, og elever bør være med til at forme det.
AFTRYK 2
AFTRYK 2: Alle skal med
Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid. Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Skolen skal skabe en kultur, hvor alle inkluderes.
AFTRYK 3
AFTRYK 3: Start intro før intro
“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Men mange af os er mere usikre end spændte. Får vi venner, og kan vi følge med i undervisningen? Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.
AFTRYK 4
AFTRYK 4: Man bliver ikke venner på to uger
Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men vi har brug for, at arbejdet med at udvikle relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret hele skoleåret som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.
AFTRYK 5
AFTRYK 5: Hvis I spørger, så lyt!
For os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt. Det er ikke os alle, der har lyst til at stille os frem, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.