Aftryk 5

Hvis I spørger, så lyt!

Evaluering er godt, og vi har alle prøvet at besvare et eller andet spørgeskema. Men for os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt.

Vi vil gerne hjælpe næste årgang med at få en bedre overgang fra skole til ungdomsuddannelse, og vi vil gerne være med til at forme de rammer, vi selv udfylder på skolen hver dag. Vi oplever ofte, at vi bliver spurgt, men det kan være svært at se, hvordan vores ord bliver omsat til handling.

Det er ikke os alle, der har lyst til at stille op til elevrådet eller stille sig frem og sige sin mening højt, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.
“

Det er mærkeligt, at de voksne aldrig har spurgt os, når det handler om os.

– Ung fra ungeværksted i Struer
“

Jeg har selv tænkt på mange forskellige aktiviteter, der både havde været sjove at lave, og hvor man fik noget at vide om skolen og de andre elever. Men der var ikke nogen tidspunkter, hvor vi elever kunne komme med forslag.

– Ung fra ungeværksted i Esbjerg
“

I GF havde jeg en lærer, der hed Carsten. Han gik meget op i, at han gjorde det ordentligt. Han brugte en halv time på, hvad han gerne vil have. Han spurgte os også om: “Hvad vil I gerne have, at jeg gør?”. Det var rigtig fedt, synes jeg. Sådan lidt Lærerens time-agtigt.

– Ung fra ungeværksted i Roskilde

Eksperten siger

”Ungeinddragelse kræver mere end blot at spørge. Det kræver ressourcer, og at man tør give afkald på lidt af sin magt for at åbne døren til nye stemmer. Men medaljen er stor, for man får udvidet sin horisont og bidrager til en mere positiv demokratisk selvtillid. Selvom mange har gode intentioner om at skabe reel ungeinddragelse, kan det gå skævt og ende med at blive overfladisk, fordi der bliver stillet spørgsmål uden at forklare, hvor muligheden for medindflydelse ligger og uden at samle op på svarene.”

– Anna Bisp Asghari, engagementsdirektør i Ungdomsbureauet

AFTRYK 1
AFTRYK 1: Drop jeres introforløb
At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort. Derfor spiller introforløbet en stor rolle, men mange oplever det som for kort og overfladisk. Vi har brug for, at det prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig. Et godt introforløb giver tid til at lære skolen, lærerne og klassekammerater at kende. Det skal gentænkes, og elever bør være med til at forme det.
AFTRYK 2
AFTRYK 2: Alle skal med
Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid. Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Skolen skal skabe en kultur, hvor alle inkluderes.
AFTRYK 3
AFTRYK 3: Start intro før intro
“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Men mange af os er mere usikre end spændte. Får vi venner, og kan vi følge med i undervisningen? Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.
AFTRYK 4
AFTRYK 4: Man bliver ikke venner på to uger
Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men vi har brug for, at arbejdet med at udvikle relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret hele skoleåret som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.
AFTRYK 5
AFTRYK 5: Hvis I spørger, så lyt!
For os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt. Det er ikke os alle, der har lyst til at stille os frem, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.