Modul
-Elever

Når der arbejdes med forandringer og nye initiativer i skolens liv, er det essentielt at inddrage eleverne, fordi det er dem, der i sidste ende skal leve med konsekvenserne og opleve effekten i hverdagen.

Det er vigtigt, at eleverne ikke bare bliver spurgt, men får mulighed for reel indflydelse. De skal opleve, at deres stemmer bliver hørt, og at deres idéer og erfaringer er værdifulde – ikke blot som input, men som en aktiv del af beslutningsgrundlaget.

Elevsammensætningen varierer fra skole til skole. For at sikre bred elevinddragelse skal indsatsen tage afsæt i den lokale kontekst og give alle personlighedstyper plads til at bidrage. Når eleverne får mulighed for at dele deres egne erfaringer og ønsker med hinanden, skabes der ikke alene større ejerskab, men også et dybere engagement i fællesskabet og i skolens videre udvikling. Denne form for elevinvolvering er med til at styrke både motivation og trivsel.

Tænk gerne i feedback. Løbende opfølgning og justering undervejs giver jer mulighed for hurtigt at tilpasse indsatserne, så de forbliver relevante og meningsfulde for eleverne i praksis.

Refleksionsspørgsmål:
• Hvad ønsker eleverne at blive inddraget i?
• Hvordan kan vi sikre, at de føler ejerskab over beslutningerne?
• Hvordan sikrer vi, at eleverne, vi udvælger til processen, både repræsenterer mangfoldigheden og passer til uddannelsens behov?

Modulvalg:
Hvilke elever eller et elevudvalg ønsker at indgå i arbejdet – vælg en eller flere fra listen eller tilføj selv en modulvariant.

AFTRYK 1: Drop jeres introforløb
At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort. Derfor spiller introforløbet en stor rolle, men mange oplever det som for kort og overfladisk. Vi har brug for, at det prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig. Et godt introforløb giver tid til at lære skolen, lærerne og klassekammerater at kende. Det skal gentænkes, og elever bør være med til at forme det.

AFTRYK 2: Alle skal med
Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid. Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Skolen skal skabe en kultur, hvor alle inkluderes.

AFTRYK 3: Start intro før intro
“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Men mange af os er mere usikre end spændte. Får vi venner, og kan vi følge med i undervisningen? Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.

AFTRYK 4: Man bliver ikke venner på to uger
Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men vi har brug for, at arbejdet med at udvikle relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret hele skoleåret som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.

AFTRYK 5: Hvis I spørger, så lyt!
For os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt. Det er ikke os alle, der har lyst til at stille os frem, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.