Om AFTRYK Materialer
Følg os her

Sådan arbejder du med elevinddragelse

Modellen nedenfor er udviklet i initiativet AFTRYK og giver inspiration til, hvordan I kan inddrage elever i arbejdet med at skabe bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Modellen består af tre tæt forbundne moduler – Ledelse, Lærere og Elever – som alle skal indgå i arbejdet. Hvert modul indeholder forskellige modulvarianter, men er ikke en udtømmende liste. I kan selv tilføje nye modulvarianter og definere indholdet i dem. Det er muligt at tilføje flere modulvarianter, se eksemplet nedenfor.

Modellen er fleksibel og kan justeres løbende, så den passer til jeres behov og lokale virkelighed. At inddrage elever er en kontinuerlig proces, som ikke slutter efter første forløb. Derfor er modellen cirkulær og bør gentages løbende for at sikre unges stemmer i spørgsmål, der vedrører dem. 

AFTRYKs model for elevinddragelse

Modul – Ledelse

Læs mere

Modul – Lærere

Læs mere

Modul – Elever

Læs mere

Modul – Ledelse

Læs mere

Modul – Lærere

Læs mere

Modul – Elever

Læs mere

Modulvarianter:
Modulvarianter:
Modulvarianter:

Eksempel

Nedenstående er et eksempel på en modulopbygning på en erhvervsuddannelse, som ønsker at arbejde med elevinddragelse. De har valgt at udvalgte lærere skal indgå i arbejdet i samarbejde med frivillige elever og elevrådet. Modellen er sammensat af fire modulvarianter, som defineres ud fra lokale forhold.

Download

materialet som pdf her

Studievejleder: Om at komme i gang med AFTRYK

Rikke er studievejleder på Niels Brock i København.

Efter Rikke deltog i AFTRYK-eventet i november 2024, blev hun inspireret til at involvere skolens unge stemmer i arbejdet med deres introforløb.

Om nye initiativer

Anna er elevrådsformand på Struer Statsgymnasium.

Efter at elevrådet deltog i en AFTRYK-workshop, blev det tydeligt, at lysten til at sige noget, faktisk var der. Et anderledes format end det vante for møder og workshops gav plads til, at alle havde lyst til at deltage.

Konkret afholder skolen nu en workshop for at sætte elevernes egne erfaringer med og holdninger til introforløbet i spil. På den måde får de indflydelse på, hvordan introforløbet indrettes til kommende elever. 

Elevrådsformand: Om at komme i gang

Anna er elevrådsformand på Struer Statsgymnasium og fortæller om, hvordan de kom i gang med at involvere hele skolen i at skabe forandringer.

Om processen med elevinddragelse

Rikke er studievejleder på Niels Brock i København.

Efter Rikke deltog i AFTRYK-eventet i november 2024, blev hun inspireret til at involvere eleverne i evalueringen af skolens introforløb.

Førsteårselever fra fire studieretninger, der selv lige havde været igennem et introforløb, deltog i en workshop. Og med yderligere input og idéer fra ledelsen og lærere viste det sig, at især en introtur med overnatning betød enormt meget for eleverne. Derfor har skolen lyttet. Og nu bliver der indført en introtur med én overnatning for kommende førsteårselever.

Elev: Om at inddrage elever

Rune fra Esbjerg Gymnasium var med til AFTRYKs ungeværksted i oktober 2024.

Rune fortæller blandt andet om, hvilke ændringer arbejdet med AFTRYK har ført med sig, og at man gerne må tænke stort, når man ønsker at skabe forandringer – for eksempel i måden, elever inddrages på. 

Om at skabe engagement

Anna er elevrådsformand på Struer Statsgymnasium.

Da der var valg til elevrådet, var der kun én, der stillede op som formand. For Anna, der nu går i 3.g på skolen, var det et godt billede på, at engagementet var for lavt.

Anna fortæller, hvordan en AFTRYK-workshop i efteråret 2024 var med til at inspirere til at skabe nye tiltag og en ny struktur i elevrådet.

AFTRYK 1
AFTRYK 1: Drop jeres introforløb
At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort. Derfor spiller introforløbet en stor rolle, men mange oplever det som for kort og overfladisk. Vi har brug for, at det prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig. Et godt introforløb giver tid til at lære skolen, lærerne og klassekammerater at kende. Det skal gentænkes, og elever bør være med til at forme det.
AFTRYK 2
AFTRYK 2: Alle skal med
Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid. Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Skolen skal skabe en kultur, hvor alle inkluderes.
AFTRYK 3
AFTRYK 3: Start intro før intro
“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Men mange af os er mere usikre end spændte. Får vi venner, og kan vi følge med i undervisningen? Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.
AFTRYK 4
AFTRYK 4: Man bliver ikke venner på to uger
Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men vi har brug for, at arbejdet med at udvikle relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret hele skoleåret som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.
AFTRYK 5
AFTRYK 5: Hvis I spørger, så lyt!
For os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt. Det er ikke os alle, der har lyst til at stille os frem, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.