Om AFTRYK Materialer
Følg os her

Om AFTRYK

Unge skal høres i spørgsmål, der angår dem. Det er voksne efterhånden enige om. Men hvor godt lykkes voksne egentlig med det?



Unge får ofte lov til at komme til orde, men voksne er ikke altid gode nok til at omsætte deres ord til handling. Det kan voksne blive bedre til. For voksne sætter mange af rammerne for unges liv. Derfor har de også et stort ansvar for at forstå og imødekomme unges behov.



Det er vigtigt, at unge finder tillid, både til sig selv og hinanden, og plads til forskellighed i åbne, trygge fællesskaber. Hvis det skal lykkes, skal noget gøres anderledes. I Mary Fonden tror vi på, at unge skal have stor indflydelse på, hvad ”anderledes” kan være.
I AFTRYK arbejder unge derfor hvert år med et konkret emne, der har betydning for deres hverdag og i sidste ende, hvordan de har det. Det kan handle om, hvordan man skaber en god overgang fra grundskole
 til ungdomsuddannelse, eller hvordan unge bevarer lysten til et aktivt fritidsliv. De unge nytænker, gentænker og kommer med konkrete forslag til, hvad voksne skal ændre for at gøre det bedre.



Samtidig forpligter relevante aktører sig til at bære perspektiverne videre. For når voksne former rammer, der har direkte betydning for unges liv, skal unge ikke blot høres. De skal sætte aftryk.

Sådan bliver AFTRYK til

AFTRYK er en metodisk tilgang til ungeinddragelse. Med AFTRYK ønsker Mary Fonden at sikre, at unges stemmer bliver hørt og bringes aktivt ind i samtalen om deres trivsel.

Processen begynder med at inddrage Mary Fondens Ungepanel i udviklingen af AFTRYK. Ungepanelet består af unge i alderen 18-25 år fra hele landet, som deltager i den indledende fase for at dele deres erfaringer og perspektiver på et givent tema.

Input fra Ungepanelet danner grundlag for et efterfølgende aktørværksted med eksperter, fagpersoner, praktikere og andre aktører. Her er fokus rettet mod de rammer og vilkår, der har betydning for unges trivsel inden for den givne tematik.

De indsigter, der opstår på aktørværkstedet, bringes videre i udviklingen af ungeværksteder, som afvikles flere steder i landet. Her udvikler unge ideer og løsninger til temaet.
Både positive og negative erfaringer med det valgte tema bliver belyst. De fokusområder, som de unge selv peger på, bliver undersøgt i dybden, og konkrete forslag og tiltag til at styrke trivslen bliver afprøvet.

Viden og erfaringer fra ungeværkstederne samles og omsættes til konkrete AFTRYK – det kan være anbefalinger, gode råd eller koncepter, som kan bruges i det videre arbejde. Aktører, interessenter og udvalgte unge bliver igen inviteret med til opfølgning og sparring om, hvordan de kan tage AFTRYKKENE videre i deres egen praksis.

Målet er, at AFTRYK ikke blot bliver en proces, men at det sikrer, at unges stemmer bliver hørt – og at deres ord fører til reel handling.


Jeg har selv tænkt på mange forskellige aktiviteter, der både havde været sjove at lave, og hvor man fik noget at vide om skolen og de andre elever. Men der var ikke nogen tidspunkter, hvor vi elever kunne komme med forslag.

– Ung fra Esbjerg
AFTRYK 1
AFTRYK 1: Drop jeres introforløb
At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort. Derfor spiller introforløbet en stor rolle, men mange oplever det som for kort og overfladisk. Vi har brug for, at det prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig. Et godt introforløb giver tid til at lære skolen, lærerne og klassekammerater at kende. Det skal gentænkes, og elever bør være med til at forme det.
AFTRYK 2
AFTRYK 2: Alle skal med
Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid. Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Skolen skal skabe en kultur, hvor alle inkluderes.
AFTRYK 3
AFTRYK 3: Start intro før intro
“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Men mange af os er mere usikre end spændte. Får vi venner, og kan vi følge med i undervisningen? Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.
AFTRYK 4
AFTRYK 4: Man bliver ikke venner på to uger
Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men vi har brug for, at arbejdet med at udvikle relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret hele skoleåret som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.
AFTRYK 5
AFTRYK 5: Hvis I spørger, så lyt!
For os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt. Det er ikke os alle, der har lyst til at stille os frem, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.