Viden om overgange

Ungdomslivets skift har stor betydning for den enkelte. Et af dem er overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Gode overgange er centrale for, at unge har det godt. Derfor sætter AFTRYK fokus på overgange i 2024.  

En rapport fra Oxford Research for Mary Fonden (2021) viser, at overgange kan skabe håb for dem, der oplever ensomhed og mobning, men at håbet lider et alvorligt knæk, hvis de mislykkes.  

Forskningsprojektet “Fællesskaber i ungdomslivet”, som Center for Ungdomsforskning har udarbejdet for Mary Fonden i 2023, fremhæver overgange mellem institutioner som afgørende for unges trivsel. Resultater herfra viser også, at disse overgange i stigende grad er præget af komplekse dynamikker og krydspres, der udfordrer relationer.  

Befolkningsundersøgelsen “Ensomhed i Danmark” udarbejdet af Epinion for Mary Fonden i 2024 viser, at 55 % af unge mellem 16 og 19 år peger på skole- eller uddannelsesskift som medvirkende til følelsen af ensomhed. 23% af de adspurgte i undersøgelsen mener, at skoler og uddannelsesinstitutioner har en del af ansvaret for at hjælpe personer, der føler sig ensomme.  Gode overgange er med andre ord helt centrale for, at unge har det godt. Derfor udforsker AFTRYK 2024 unges erfaringer med overgange for bedre at forstå, hvordan overgangen til en ungdomsuddannelse kan styrkes og forbedres.

AFTRYK 1: Drop jeres introforløb
At starte et nyt sted kan være angstprovokerende, og behovet for at finde nogen at blive fortrolig med er stort. Derfor spiller introforløbet en stor rolle, men mange oplever det som for kort og overfladisk. Vi har brug for, at det prioriteres højere, og at lærerne engagerer sig. Et godt introforløb giver tid til at lære skolen, lærerne og klassekammerater at kende. Det skal gentænkes, og elever bør være med til at forme det.

AFTRYK 2: Alle skal med
Overgangen til ungdomsuddannelse er helt central for, hvordan man lander i de nye fællesskaber. Det kan komme til at påvirke hele ens skoletid. Vi oplever, at det især er dem, der måske stikker lidt ud, ikke råber højest, eller har haft dårlige oplevelser med mobning, som har svært ved at finde en plads i fællesskabet. Skolen skal skabe en kultur, hvor alle inkluderes.

AFTRYK 3: Start intro før intro
“De bedste år af dit liv.” Det hører vi fra mange voksne, inden vi begynder på en ungdomsuddannelse. Men mange af os er mere usikre end spændte. Får vi venner, og kan vi følge med i undervisningen? Noget af den usikkerhed, tror vi, kan erstattes af spænding, hvis vi får svar på nogle af vores spørgsmål om den nye uddannelse, inden vi begynder. Derfor skal introen til vores nye uddannelse begynde før introforløbet.

AFTRYK 4: Man bliver ikke venner på to uger
Når introforløbet er overstået, oplever vi, at de voksnes fokus er 100 procent rettet mod undervisningen. Men vi har brug for, at arbejdet med at udvikle relationer, skabe stærke fællesskaber og styrke den sociale trivsel bliver prioriteret hele skoleåret som en vigtig opgave på linje med det faglige. Både fordi det er afgørende for vores trivsel, men også fordi det kan gøre en positiv forskel for vores faglige udvikling.

AFTRYK 5: Hvis I spørger, så lyt!
For os er det vigtigste, at vi ikke bare bliver spurgt, men at vores ideer bliver brugt. Det er ikke os alle, der har lyst til at stille os frem, men vi har alle holdninger til skolen og den måde, tingene bliver gjort på. Og hvis vi oplever, at vores holdninger og ideer bliver taget alvorligt, vil vi gerne bruge tid på at arbejde videre med at føre dem ud i livet.